En mulig anvendelse er, når en del af informationen er valgfri. På denne måde behøver du ikke have en masse nullbare felter i én stor tabel, men kan adskille den logisk i den obligatoriske tabel og en valgfri tabel.
Anden brug er, når nogle af dataene deles med forskellige tabeller. Lad os f.eks. sige, at du har et websted, hvor du sælger computerdele. Du kan indsætte de detaljer, som alle komponenter deler, i f.eks. "parts"-tabel, men angiv detaljerne i "bundkort", "cpu'er" osv., som bare ville bruge deletabel med en-til-en-relation.