En god måde at bestemme, hvordan man bruger en MongoDB shell-kommando, er at skrive kommandoen uden parentes i skallen, og i stedet for at køre vil den udskrive kildekoden til kommandoen. Så hvis du kører
ShardingTest
ved kommandoprompten vil du se hele kildekoden. Omkring linje 30 vil du se denne kommentar:
// Allow specifying options like :
// { mongos : [ { noprealloc : "" } ], config : [ { smallfiles : "" } ], shards : { rs : true, d : true } }
som giver dig den korrekte syntaks til at videregive konfigurationsparametre for mongos, config og shards (som gælder for ikke-replikaset mongods for alle shards). Det vil sige, at du i stedet for at angive et tal for shards sender i et objekt. Graver videre i koden:
else if( isObject( numShards ) ){
tempCount = 0;
for( var i in numShards ) {
otherParams[ i ] = numShards[i];
tempCount++;
}
numShards = tempCount;
Dette vil tage et objekt og bruge underdokumenterne i objektet som indstillingsparametre for hvert shard. Dette fører til, ved hjælp af dit eksempel:
cluster = new ShardingTest({shards : {d0:{smallfiles:''}, d1:{smallfiles:''}, d2:{smallfiles:''}}})
som ud fra outputtet jeg kan se starter shards med --smallfiles:
shell: started program mongod --port 30000 --dbpath /data/db/test0 --smallfiles --setParameter enableTestCommands=1
shell: started program mongod --port 30001 --dbpath /data/db/test1 --smallfiles --setParameter enableTestCommands=1
shell: started program mongod --port 30002 --dbpath /data/db/test2 --smallfiles --setParameter enableTestCommands=1
Alternativt, da du nu har kildekoden foran dig, kan du ændre javascriptet til at sende små filer som standard.